Indretning af det lille badeværelse
Når pladsen er trang, stiller det ekstra krav til både design og funktionalitet. Hos HTH hjælper vi dig med at få det meste ud af dit lille badeværelse – uden at gå på kompromis med æstetikken. Her får du vores syv bedste tips til at skabe et funktionelt og flot badeværelse.
Tip #1 Vælg væghængte løsninger
Et væghængt toilet og svævende badeværelsesmøbler skaber en let og luftig atmosfære. Samtidig gør det badeværelset mere rengøringsvenligt, da gulvet er frit for snavs. Husk dog, at væghængte løsninger kræver en stærk væg og ofte en lidt større investering.
Tip #2 Opbevaring på små badeværelser
Praktisk opbevaring er afgørende for at skabe ro og orden på det lille badeværelse, så du kan nyde at starte og afslutte dagen.
Udnyt højden med højskabe, og brug spejlskabe til småting som tandbørster og ansigtspleje, vatpinde og lignende, så du kan holde området ved vasken ryddeligt og enkelt.
Sidst men ikke mindst kan du give badeværelset et personligt touch med pladsbesparende hylder indrettet med parfumer og nips.
Et lille badeværelse stiller krav til indretningen
Tip #3 Udnyt vinklerne
Hvis du har mulighed for det, er en vinkelløsning oplagt til et lille badeværelse, fordi det giver et perfekt hak til en bruser. Når alting står tæt, er en praktisk opdeling mellem bad og toilet at foretrække, fordi du undgår følelsen af, at du går i bad oven i toilettet.
Tip #4 Få styr på skabsindretningen
Skabsplads er uundværlig – også på små badeværelser. Uanset hvor lille et badeværelse er, vil der være plads til et skab eller skuffer under vasken. Med en god skuffeindretning får du plads til det nødvendige, og det bliver nemmere at holde orden og undgå rod.
Tip #5 Lad rummet spejle sig
Et spejl får badeværelset til at syne større, fordi dagslys og kunstigt lys reflekteres i spejlet og skaber en ekstra dimension. Vælg et spejl, der passer til badeværelsets størrelse – og prioriter især et godt arbejdslys omkring spejlet.
Tip #6 Overvej en mindre håndvask
Udnyt hver en kvadratmeter på det lille badeværelse ved at indrette med en hjørnevask. På den måde undgår du spildplads, og designet kan være med til at give kant til rummet.
Hvis du ikke er til en hjørnevask, findes der også andre muligheder. Vaske, der er smalle i bredden eller runde vaske med en lille diameter, er også pladsbesparende løsninger. Kombinér med et lille armatur, der passer til vaskens dimensioner.
Tip #7 Lyse farver givet luft
Lyse farver og god belysning kan få selv det mindste badeværelse til at føles større. Vælg hvide eller lyse nuancer til vægge, gulve og interiør. Har du ikke et vindue, er det ekstra vigtigt at prioritere kunstig belysning.
Inspiration til badeværelset
Drømmer du om et nyt badeværelse, eller ønsker du at give dit nuværende badeværelse en makeover? Få gode råd og idéer til badeværelsets indretning og stil.
Farver på badeværelset
Skab det rette udtryk og stemning på badeværelset med farver. Få inspiration og gode råd til at vælge badeværelsesfarver.
Skab wellness på badeværelset
Få tips til at indrette et badeværelse med en indbydende atmosfære, hvor du kan nyde din alenetid.
Indretning af badeværelse
Et velindrettet badeværelse er en kombination af stil, funktion og personlighed. Få vores bedste råd til badeværelsesindretning.
Opbevaring på badeværelset
God opbevaring på badeværelset er nøglen til et ryddeligt og funktionelt rum. Få tips til opbevaring.
Besøg din nærmeste HTH-butik
Få meget mere af vide om indretningsløsninger til det lille bad hos din lokale HTH-butik. Vi har udstillet flere forskellige løsninger, der kan hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dit badeværelse.
Kom og oplev dit nye badeværelse