Skandinavisk badeværelse: Sådan får du stilen
Drømmer du om et badeværelse, der emmer af ro og tidløs elegance? Den skandinaviske stil er kendetegnet ved det minimalistiske design, naturlige materialer og lyse farver, der tilsammen skaber et indbydende rum. Få inspiration til at indfange stilen hjemme hos dig selv.
Badeværelsesmøbler i skandinavisk stil
Træ er et nøglemateriale i den skandinaviske stil. Lyse træsorter som eg eller ask passer perfekt til den skandinaviske farvepalet og tilfører en varm og naturlig kontrast til de mere kølige farver og overflader.
Nordic Creation
Nordic Spirit
Reflection
Focus
Minimalistisk, naturligt og lyst
Et skandinavisk badeværelse kombinerer æstetik med funktionalitet i et enkelt og stilfuldt udtryk. Naturen er en stor inspirationskilde til den skandinaviske stil, hvilket afspejler sig i farver og materialer, der giver en følelse i af ro og harmoni. Her kommer tre kendetegn:
Minimalistisk design og rene linjer: Simple overflader og skarpe linjer sikrer et roligt og sammenhængende udtryk.
Naturlige materialer og teksturer: Træ, sten og keramik er populære materialer, der er gode til at tilføje varme og dybde til rummet. Samtidig skaber de en organisk kontrast til badeværelsets mange glatte og minimalistiske overflader.
Lyse og afdæmpede farver: De lyse toner reflekterer lyset og skaber en luftig og åben atmosfære, der gør badeværelset indbydende og rummeligt.
Indretningstips til det skandinaviske badeværelse
Få styr på de små detaljer, der bidrager til det samlede skandinaviske udtryk.
Enkel og funktionel belysning
Indfang den skandinaviske stil med væglamper i minimalistisk design eller et spejl med backlight, som giver et blødt, indirekte lys.
Tekstiler i naturmaterialer
Håndklæder og bademåtter i naturmaterialer som bomuld eller hør giver badeværelset en blød og organisk følelse.
Sten og keramik
Tilføj en subtil tekstur og skab balance mellem det rå og det raffinerede med en bordplade i sten eller keramik.
Praktisk opbevaring sikrer rene linjer
Den skandinaviske stil bygger på enkelthed og rene linjer, og det stiller krav til, at dine opbevaringsløsninger både er praktiske og diskrete.
Du får de mest velorganiserede skabe ved at vælge rummelige skuffer, som du kan indrette i forskellige rum til dine badeværelsessager. Tænk også ind i designet, hvor du vil opbevare rene håndklæder og rengøringsmidler, som hurtigt kan give et rodet udtryk, hvis de står fremme.
Bonustip: Du får det mest enkelte og elegante look ved at holde området ved vasken simpelt med blot en god håndsæbe og -creme og noget enkelt nips – sørg derfor for at din tandbørste har et hjem i et skab eller skuffe.
Inspiration til badeværelset
Drømmer du om et nyt badeværelse, eller ønsker du at give dit nuværende badeværelse en makeover? Få gode råd og idéer til badeværelsets indretning og stil.
Farver på badeværelset
Skab det rette udtryk og stemning på badeværelset med farver. Få inspiration og gode råd til at vælge badeværelsesfarver.
Skab wellness på badeværelset
Få tips til at indrette et badeværelse med en indbydende atmosfære, hvor du kan nyde din alenetid.
Indretning af badeværelse
Et velindrettet badeværelse er en kombination af stil, funktion og personlighed. Få vores bedste råd til badeværelsesindretning.
Opbevaring på badeværelset
God opbevaring på badeværelset er nøglen til et ryddeligt og funktionelt rum. Få tips til opbevaring.