Vask til badeværelset
Dit valg af håndvask er med til at definere dit badeværelses helhedsindtryk - både praktisk og æstetisk. Blev klædt på til at vælge en håndvask i den rigtige form og materiale samt korrekte montering.
Find den rette form
Når du vælger form til badeværelsesvasken, skal du overveje hvilket badeværelse, vasken skal indgå i. Er det familiebadeværelset, hvor alle gør sig klar om morgenen? Er det gæstebadeværelset? Er det et stort eller småt rum? Det er nemlig afgørende for hvilken form, der er mest optimal.
En rund vask bløder looket op
En rund vask er et designmæssigt flot valg. Den udstråler eksklusivitet, og så er der masser af plads i den runde vask. Derfor er den god til master badeværelset, hvor du eksempelvis renser ansigtet.
Minimalisme med en firkantet vask
En firkantet vask er moderne og minimalistisk. De skarpe kanter giver badeværelset rene linjer og et roligt look. Vælger du en firkantet vask, der er integreret i bordpladen, bliver udtrykket helstøbt og elegant.
En oval vask er det gode kompromis
Et godt kompromis er den ovale vask, som favner begge udtryk. Har du badekar, kan du skabe sammenhæng ved at matche vaskens form med badekarrets.
Dobbeltvask til den store familie
Er I en stor familie med et enkelt badeværelse, kan der være rift om pladsen ved håndvasken om morgenen. Én skal børste tænder, mens en anden skal barbere sig, og den tredje lægge makeup. Her er en dobbeltvask en god investering.
Lille vask til lille badeværelse
Proportionerne passer bedst, når du vælger en lille vask til et lille badeværelse. En væghængt vask eller en håndvask placeret på et bord vil ofte være en god løsning. Samtidig giver løsningen dig mulighed for praktisk opbevaringsplads under vasken.
Køb vask og armatur på HTH's webshop
Se vores GO-sortiment på webshoppen eller gennemgå vores katalog "Fronter og tilbehør" for at se det fulde udvalg af vaske og armaturer, som er tilgængeligt i vores butikker.
Book et gratis designmøde
Få meget mere af vide om valg af vask og armatur til badet hos din lokale HTH-butik. Vi har udstillet flere forskellige løsninger, der kan hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dit badeværelse.
Book et designmødeVaske
Hvilken montering skal du vælge?
Det er ikke kun vaskens form, der får betydning for dit badeværelses æstetik og praktik - også monteringen vil give forskellige resultater. Du kan enten vælge at få din vask topmonteret, væghængt, nedfældet eller integreret i bordpladen.
Topmonteret vask
Placerer du håndvasken oven på et bord, skaber det associationer til gamle dage, hvor rindende vand ikke var en selvfølge. En topmonteret vask har mere fylde og giver nærmest et skulpturelt udtryk. Dertil har du mulighed for at udnytte skabspladsen bedre til opbevaring.
Væghængt vask
En fritstående badeværelsesvask giver et helt minimalistisk udtryk, men er knap så praktisk, hvis du har brug for opbevaringsplads. Løsningen er god til små badeværelser eller til badeværelser, hvor du har anden skabsplads.
Nedfældet vask
Den nedfældede håndvask monteres i et hul i bordpladen. Vasken vil overlappe bordpladen, og vaskens kant skaber således en linje mellem vask og bord.
Integreret vask
Vælger du en integreret vask, får du et stilfuldt og enkelt look, hvor bordplade og håndvask flyder sammen. Denne løsning tager lidt af opbevaringspladsen i skabet, men til gengæld får du et sammenhængende look.
Materialer til vasken
Hos HTH kan du vælge blandt mange forskellige materialer til din badeværelsesvask, så det både matcher dine behov og badeværelsets udtryk.
Porcelæn
En porcelænsvask har en flot, blank finish og et tidløst udtryk, som passer perfekt til både det romantiske og minimalistiske badeværelse.
Corian®
En vask i Corian® er meget slidstærk og kræver et minimum af vedligeholdelse. Corian® er modstandsdygtigt overfor flækker, og kommer der ridser, kan de slibes bort. Vælger du mørk Corian®, kan eventuelle ridser dog være mere synlige end i lys Corian®.
Graphalit®
Vælger du Graphalit®, får du en vask i et massivt materiale, som er modstandsdygtig over for kemikalier og syreholdige produkter. Det gør Graphalit® til et yderst rengøringsvenligt materiale. Overfladen er lettere blank, da materialet er tilsat quartsglas.
Corestone
Corestone er et massivt, gennemfarvet kompositmateriale, der fås i flere farver. Materialet er både smukt og holdbart. Dertil kræver corestone håndvaske kun et minimum af vedligeholdelse, og ridser kan poleres væk.
Vedligeholdelse af vasken
Vil du undgå kalkaflejringer, anbefaler vi, at du aftørrer din håndvask hver dag. Hvordan du bedst vedligeholder vasken, kommer an på materialet.
Er din vask i Corian® eller corestone kan du rengøre vasken og bordpladen med et rengøringsmiddel, der indeholder en mild slibeeffekt.
Kom ind i HTH-butikken, og bliv inspireret
Det kan være rart at opleve de forskellige vaske er i virkeligheden. I vores butikker kan du komme ud og røre og se hvilke løsninger, der findes. Her kan du også få rådgivning af vores erfarne konsulenter.
Find butik