Certifikater og dokumentation
Med vores mange års erfaring kan vi tilbyde professionel hjælp med alt fra bæredygtig certificering til deklarationer for byggematerialer og anden dokumentation. Vi har desuden indgående kendskab til det udbredte DGNB-certifikat, som vi kan bidrage positivt til at opnå certificering i på områder som bl.a. materialer, vedligeholdelse og indendørs luftkvalitet.
Bæredygtighed
Certifikater og standarder
skaber sikkerhed
Herunder kan du hvilke certifikater og standarder
vores produkter lever op til, og hvilke vi kan bidrage
positivt til at opnå certificering i.
SVANEMÆRKET
Svanemærket er et nordisk miljømærke, der stiller krav til hele produktets livscyklus. Vi tilbyder flere svanemærkede produkter og kan samtidig hjælpe dig med at leve op til Svanemærkets kriterier for byggeri.
FSC®
Hos HTH tilbyder vi bordplader af massiv træ, der er FSC®-certificerede. Det betyder, at de stammer fra ansvarligt skovbrug, hvor der tages hensyn til naturen, dyrene og de mennesker, der er involveret i skovdriften. FSC® C068191
DGNB
DGNB er en certificeringsordning for byggeri og byområder med fokus på miljømæssig, økonomisk og social kvalitet. Vi kan bidrage til dit projekt med produkter og dokumentation, der understøtter DGNB’s kriterier inden for en lang række områder.
INDEKLIMAMÆRKET
Indeklimamærket er en dansk mærkningsordning, der stiller strenge krav til produktets afgasning og kemiske påvirkning af luften i dit hjem. Vi tilbyder et stort udvalg af køkkenelementer, der bærer Indeklimamærket, hvilket er din dokumentation for minimal afgasning til dit indeklima
INDOOR AIR COMFORT GOLD
Vores standardskabskorpusser samt en lang række af vores skabslåger bærer IAC Gold-certificeringen. Dette er en international standard for lav kemisk afgasning, hvor 'Gold'-niveauet repræsenterer de strengeste grænseværdier på markedet. Certificeringen dokumenterer en minimeret påvirkning af indeluften og bidrager desuden med point til førende certificeringsordninger inden for byggeri (f.eks. DGNB).
Bæredygtighed
Vi minimerer
emballage og spild
Vi arbejder på at mindske miljøpåvirkningen fra emballagematerialer som fossile plastmaterialer. Derudover arbejder vi også på at mindske affaldsmængden fra vores produktion og gøre vores flows mere cirkulære. Det betyder, at allerede i dag kan omkring 63 % af vores affaldstræ og 73 % af andet affald bruges til nye produkter.