Vælg de rigtige køkkenskabe
Køkkenskabe er køkkenets fundament, og det er alfa omega for hverdagen i køkkenet, at de er indrettet rigtigt. Derfor handler indretningen og valget af køkkenskabe om dine behov, og om at finde en balance mellem design og funktionalitet. Bliv guidet til dit valg af køkkenskabe.
Inspiration
Køkkenskabe: Et praktisk og visuelt element
Køkkenskabe er en praktisk form for køkkenopbevaring, men det er også et vigtigt designmæssigt element.
Skabenes udseende er med til at fuldende dit køkkenlook, både når det kommer til materialer, farver og højde.
Find inspiration i vores galleri
FORSKELLIGE TYPER KØKKENSKABE
Underskab
Intet køkken uden underskabe! De fleste køkkeners fundament består af underskabe, og der findes et hav af måder at indrette dem på. Det kan være med skuffer, hylder, affaldssystemer eller andet.
Overskab
Overskabe er særligt ideelle til at udnytte højden i dit køkken. De giver ekstra opbevaringsplads og sikrer rene linjer i køkkenet. Overskabe er desuden velegnede til at montere et godt arbejdslys i køkkenet.
Topskab
Topskabe er mindre end overskabe og giver mere luft i køkkenindretningen. Topskabe fås i flere højder, og du har mulighed for at vælge, om de skal være åbne eller med låger.
Højskab
Højskabet er et praktisk og rummeligt skab med masser af plads til opbevaring. Indret højskabet med udtræk, justerbare hylder eller front-udtræk, så du har nem adgang til de bagerste ting i skabet. Du kan også bruge højskabet til integration af hvidevarer.
Hjørneskab
Hvis dit køkken har en T-, U- eller L-form, kan du undgå spildplads vede at integrere hjørneskabe i dit køkken. Du kan også overveje HTH’s LeMans-udtræk, som kan trækkes ud af lågen og giver overblik over alt skabets indhold.
Indbygningsskabe
Indbygningsskabe skjuler fronterne på dine hvidevarer og erstatter dem med en låge, der matcher resten af køkkenet. Indbygningsskabe er typisk underskabe, der skjuler en opvaskemaskine eller højskabe til køleskab og fryser.
Køb dine køkkenskabe på HTH's webshop
Find dine køkkenskabe på HTHs webshop, hvor du kan se alle de forskellige skabsmål og tilgængelige farver.
Sådan vælger du de rigtige køkkenskabe
Når du skal vælge skabe til dit køkken, så start ud med at overveje, hvilke forventninger du har til dine nye køkkenskabe.
Begynd med at svare på disse spørgsmål:
1. Hvilke låger klæder dit køkken?
Det er sjovt at designe køkken – især de ydre designprocesser, men også her skal du tænke over anvendelse, vedligeholdelse og rummets størrelse.
Nogle låger kræver for eksempel mere vedligeholdelse og rengøring end andre. Har du små børn, er det en god idé med låger, der er nemme at tørre over.
Er dit køkken lille, kan du med fordel vælge lyse farver, så rummet synes større. Tænk også over indretningsstilen i resten af hjemmet, og brug den som pejlemærke.
Se vores udvalg af køkkenlåger
2. Hvor meget plads har du i køkkenet?
Er dit køkken småt, eller vil du gerne udnytte pladsen bedst mulig, skal du overveje overskabe eller topskabe, der går helt op til loftet.
I stedet for spildplads mellem loft og skab får du brugbar opbevaringsplads.
3. Hvordan indretter du dine skabe?
Der er mange poster i køkkenbudgettet, og det kan være en kunst at få drømme og budget til at gå op. Et sted, du kan spare penge, er ved at vælge hylder i stedet for skuffer.
Hvis du vælger høj-, top- eller overskabe, er det især en god idé med hylder, fordi du alligevel ikke får den fulde effekt af en skuffe, når den er oppe i højden.
Derudover er hylder også fordelagtige, fordi du kan rykke rundt med dem alt efter behov. Så er du sikret, at der er plads til den høje karaffel og morgenmadsæskerne.
Få gode råd af vores eksperter
Vil du gerne have hjælp til at træffe de rigtige beslutninger, når du vælger køkkenmaterialer? HTHs køkkeneksperter står klar til at give dig sparring og gode råd – helt gratis og uforpligtende.
Book et gratis designmødeInspiration
Tandem-udtræk
Med et tandem-udtræk får du en skabsløsning, der er designet til at skabe overblik. Tandem-udtrækket er udstyret med et ekstra hyldesystem, der er monteret på lågen. Dette giver dig mulighed for at opnå fuldt overblik og optimalt udnytte pladsen i skabet.
SE FLERE SMARTE INDRETNINGSLØSNINGER
FAQ
Målene på dine køkkenskabe afhænger af, hvilken type køkkenskab der er tale om. Høj- og underskabe har en standarddybde på 56,5 cm, mens over- og topskabe har en standarddybde på 33 cm.
Dit valg af materialer til køkkenskabe afhænger af din smag, budget og behov. Overvej dine præferencer i forhold til holdbarhed, vedligeholdelse og køkkenets look - der findes mange muligheder.
Inspiration
Skab overblik og orden
Med udtræksbakker kan du hurtigt og nemt få et overblik over, hvad du har i dine køkkenskabe, og det bliver lettere for dig at finde de ting, du og står og mangler. Overvej derfor, om du skal have udtræksbakker i dine underskabe eller i højskabet.
Når det kommer til skuffeindretning, handler det igen om at tænke behov for opbevaring og overblik.
Bliv klogere på valg af skuffer
Oplev vores køkkener
Det kan være svært at forestille sig præcist hvilken løsning, der bedst opfylder dine behov. Kom forbi en af vores HTH-butikker, og oplev vores køkkendesigns helt tæt på.
Find din HTH-butik